07. okt. 2025 kl. 08:58
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olien stiger på mindre produktionsstigning i nov...

Oliepriserne stiger tirsdag morgen og bygger videre på mandagens stigning. Bekymringer om overudbud blev dæmpet, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, offentliggjorde en mindre stigning i produktionsmængden i november end ventet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 65,74 dollar mod 65,09 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 61,93 dollar mod 61,26 dollar mandag eftermiddag.

Oliekartellet besluttede søndag at øge produktionen med 137.000 tønder per dag fra november. Beslutningen stod i kontrast til markedets forventninger om et større udbud, hvilket viser, at kartellet er forsigtig med at øge sin produktionsandel, lyder det fra analytikere hos ING.

- Konklusionen er, at Opec+ med Saudi Arabien og UAE i spidsen fortsat ønsker at vinde markedsandele fra USA. Men der er grænser for, hvor langt man vil lade olieprisen falde. Netop derfor ser vi område 60-64 dollar per tønde som et attraktivt niveau for at fastlåse olieeksponering på købersiden for 2026, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker for Global Risk Management, i en kommentar.

Chefanalytikeren tilføjer, at Saudi Arabiens er forsigtige i sin prissætning taget den stigende produktion og sæsonmæssige lavere efterspørgsel i fjerde kvartal i betragtning.

Derudover har oliepriserne fået støtte fra Kinas køb til strategiske og kommercielle lagre, hvor landet forventer at opsætte 11 nye lagerfaciliteter til opbevaring af olie. Lagrene vil være i stand til at kunne opbevare to ugers nettoimport af råolie til Kina, hvilket er en betydelig mængde, da Kina er verdens største olieimportør.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 3960,65 dollar mod 3955,21 dollar mandag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Nicklas Dige Larsen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her