17. jan. 2024 kl. 07:41
86 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olieprisen falder da Kinas økonomiske opsving sk...

Olieprisen falder onsdag, da den økonomiske vækst i Kina ikke lever op til forventningerne og skaber bekymring for fremtidige stigninger i efterspørgslen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 77,73 dollar mod 77,90 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,81 dollar mod 71,98 dollar tirsdag eftermiddag.

Kinas økonomi voksede i fjerde kvartal med 5,2 pct. sammenlignet med året før, hvilket ikke lever op til analytikernes forventninger og sætter spørgsmålstegn ved den kinesiske efterspørgsel på olie i 2024.

Dog tyder meget stadig på en stabil kinesisk efterspørgsel i 2024. I 2023 steg produktionen på Kinas olieraffinaderier til et rekordniveau med 9,3 pct. i forhold til året før, hvilket indikerer, at landets olieefterspørgsel er forhøjet om end ikke i det tempo, som nogle analytikere forventer. Desuden er det et tegn på en stabil kinesisk efterspørgsel, at landets raffinaderier aktivt booker olielaster til levering i marts og april.

Derudover ligger den amerikanske dollar onsdag i nærheden af det stærkeste niveau i en måned, efter at kommentarer fra den amerikanske centralbank har sænket forventningerne til store rentenedsættelser.

- Højere renter kan føre til svagere udsigter for olieefterspørgslen, da den økonomiske aktivitet har en tendens til at afkøle i et miljø med høje renter, hvilket gør oliepriserne sårbare, siger Priyanka Sachdeva, der er seniormarkedsanalytiker hos Phillip Nova.

USA iværksatte tirsdag nye angreb mod militante houthier i Yemen som følge af, at houthierne har ramt et græsk fartøj i Det Røde Hav.

Situationen i Det Røde Hav overvåges fortsat, da de igangværende flåde- og luftkonflikter øger bekymringen for, at tankskibe skal omdirigere for at undgå området, hvilket øger omkostningerne og leveringstiden.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2024,09 dollar mod 2041,26 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Ida Fuglsang Larsen +45 33308060 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her