31. jan. 2024 kl. 08:02
163 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olieprisen falder efter svage tal fra Kina

Olieprisen falder onsdag morgen efter dårlige økonomiske tal i Kina, der er verdens største importør af råolie. Priserne var ellers på vej mod en stigning, da de voksende konflikter i Mellemøsten skaber bekymring for udbuddet.

Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 82,64 dollar mod 82,80 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 77,61 dollar mod 77,71 dollar sent tirsdag aften, men 77,58 ved dansk børs lukketid tirsdag kl 17.

Produktionsaktiviteten i Kina faldt i januar for fjerde måned i træk, viser en undersøgelse onsdag, hvilket tyder på, at det økonomiske momentum er ved at aftage i starten af 2024.

Prognoser fra flere analytikere, herunder fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, ser olieefterspørgslen i 2024 primært drevet af kinesisk forbrug, og tegn på en aftagende økonomi i Kina underminerer disse udsigter.

- Den kinesiske produktionssektor er fortsat under pres på grund af et svagt indenlandsk opsving og dårlig ekstern efterspørgsel, siger Lynn Song, der er cheføkonom hos ING Bank.

Analytikere ser olieprisen stige i den kommende måned, eftersom konflikten mellem Israel og Hamas har udvidet sig til en maritim konflikt i Det Røde Hav mellem USA og militante houthier, der er støttede af Iran. Andre militante iranske grupper i regionen har også angrebet amerikanske styrker i Irak, Syrien og Jordan.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har udtalt, at det er besluttet, hvordan USA vil svare tilbage på angrebene men giver ikke nærmere detaljer.

I den israelsk-palæstinensiske konflikt modtog Hamas tirsdag et forslag om våbenhvile for kampene i Gaza. Forslaget ser ud til at være det mest seriøse fredsinitiativ siden krigens første og eneste korte våbenhvile, som faldt fra hinanden i september.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2034,25 dollar mod 2032,75 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Ida Fuglsang Larsen +45 33308060 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her