Olieprisen retter sig en anelse fredag morgen oven på prisfald torsdag, hvor Det Internationale Energiagentur, IEA, skar sin prognose for olieefterspørgslen.
Samtidig var markedet på tæerne, efter at USA´s præsident, Donald Trump, truede med at indføre 200 pct. told på alkoholiske drikke fra EU.
Det skete som modsvar på et toldindgreb, EU varslede tidligere på ugen mod varer fra USA til en værdi af 200 mia. kr., hvilket igen var et modsvar på USA´s told på aluminium og stål, der trådte i kraft onsdag. Og netop risikoen for toldkrig har natten til fredag sendt guldprisen over 3000 dollar per troy ounce.
Hovedopmærksomheden i oliemarkedet var dog på IEA´s rapport, der ifølge Bloomberg News sendte olieprisen ned i løbet af torsdagen. Organisationen venter nu en vækst i olieforbruget på 1,03 mio. tønder om dagen i år - 70.000 tønder mindre end i rapporten fra sidste måned.
Alene i første kvartal ventes olieefterspørgslen nu at være 160.000 tønder om dagen lavere, end IEA tidligere ventede. Og olieudbuddet vil sandsynligvis ifølge IEA overstige efterspørgslen ganske væsentligt.
- IEA´s oliemarkedsrapport var til den svage side. IEA forventer, at der vil blive produceret omtrent 600.000 tønder for meget hver eneste dag i 2025, og at overudbuddet kan stige til en million tønder, hvis OPEC+ fastholder sine planer om at øge produktionen. Og så er der endda ikke taget højde for tarifferne, konstaterer Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management i en kommentar fredag morgen.
Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, har dog rettet sig en smule fredag morgen til 70,32 dollar fra et niveau på 70,18 dollar torsdag eftermiddag, men 70,83 dollar onsdag eftermiddag.
Den amerikanske WTI-olie ligger i 67,01 dollar per tønde mod 66,82 dollar torsdag eftermiddag, men 67,63 dollar onsdag eftermiddag.
På markedet for ædelmetaller sætter guldprisen rekord. En troy ounce guld koster fredag morgen 2997,30 dollar mod 2989,80 dollar torsdag eftermiddag. Da prisen var højest klokken 5.22 lå guldprisen i 3005,90 dollar.
Risikoen for en toldkrig har de seneste dage udløst kursfald på Wall Street, og fået investorerne til at søge i sikkerhed i blandt andet guld.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her