Olieprisen retter sig en smule mandag morgen, hvor der hersker mere ro på de finansielle markeder efter nogle store stemningsskift i sidste uge. Guld har imidlertid sat rekord og vidner om, at investorerne stadig er urolige for økonomisk afmatning.
USA´s præsident, Donald Trump, har således igen formået at skabe forvirring om sin handelspolitik ved fredag først at undtage smartphones, computere og mikrochips for told for senere i weekenden at varsle en form for særtold på elektronik.
På oliemarkedet retter olieprisen sig dog fra det laveste niveau siden slutningen af 2021 - et niveau, der blev nået i sidste uge, hvor markedets bekymringer, for at Trumps toldkrig vil udløse global recession, var på sit allerhøjeste.
Af interesse for oliehandlere, har den amerikanske storbank Goldman Sachs netop estimeret, at olieproduktionen i år vil overstige forbruget med omkring 800.000 tønder om dagen, stigende til 1,4 mio. tønder i 2026.
Overfloden af olie skyldes en kombination af, at handelskrigen vil dæmpe den økonomiske vækst, samtidig med at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og oliekartellets allierede, herunder Rusland, planlægger at skrue op for produktionen.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 64,59 dollar mod 63,31 dollar fredag eftermiddag, og 58,40 dollar onsdag eftermiddag, da den ramte det laveste niveau i tre et halvt år.
Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 61,32 dollar mod 60,05 dollar fredag eftermiddag. Onsdag eftermiddag bundede WTI-olien i 55,12 dollar.
På det øvrige råvaremarked har guldprisen sat rekord natten til mandag i 3245,75 dollar. Guldet bruges ofte som sikker havn, og har været i høj kurs, siden Trump indledte sin handelskrig med stort set alle verdens lande og i særdeleshed Kina.
Guldprisen ligger ved 7-tiden mandag morgen i 3228,57 dollar mod 3230,07 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her