14. nov. 2023 kl. 08:29
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olieprisen stiger tirsdag efter rapport fra Opec+

Olieprisen stiger tirsdag, efter en rapport fra Opec+ forventer stabile forhold og stærk efterspørgsel.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,86 dollar mod 82,10 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,61 dollar mod 77,76 dollar mandag eftermiddag.

- Efter en stor efterspørgsel på markedet i løbet af de sidste tre uger er det lykkedes olien at finde en vis støtte, siger ING-analytikere i en e-mailnote.

I en månedlig rapport fra Organisationen for Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, fik spekulanter skylden for de seneste prisfald, og organisationen hævede sin 2023-prognose for væksten i den globale efterspørgsel en smule og holdt fast i sin relativt høje 2024-prognose.

I USA lægger det amerikanske energiministerium an til at begrænse Ruslands olieindtægter yderligere, idet ministeriet har anmodet om oplysninger på 100 skibe, som mistænkes for at overtræde vestlige sanktioner, hvilket vil kunne forstyrre udbuddet og støtte priserne. Det er det største skridt fra USA, siden indførelse af prisloftet. Samtidig planlægger USA at købe 1,2 mio. tønder olie for at genopfylde oliereserven, og det kan øge efterspørgslen.

I Mellemøsten kan fornyede forhandlinger i Irak om at genstarte en olierørledning påvirke markedet. Iraks olieminister forventer at nå frem til en aftale med Kurdistans regionale regering og udenlandske olieselskaber om at genoptage olieproduktionen fra den kurdiske regions oliefelter og genoptage den nordlige olieeksport gennem rørledningen mellem Irak og Tyrkiet.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 1944,33 dollar mod 1938,47 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Ida Fuglsang Larsen +45 33308060 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her