19. mar. 2025 kl. 07:33
86 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder efter potentiel våbenhvile m...

Oliepriserne falder onsdag morgen, efter at Rusland har accepteret den amerikanske præsident Donald Trumps forslag, om at Rusland og Ukraine midlertidigt skal stoppe med at angribe hinandens energiinfrastruktur. Det kan føre til en genoptagelse af Ruslands råolieforsyning til de globale markeder.

Det skriver Reuters.

Tirsdag indvilligede Ruslands præsident, Vladimir Putin, i at stoppe angrebene på ukrainske energianlæg, men han godkendte ikke en 30-dages våbenhvile, som Trump ellers havde håbet på.

- Aftalen markerer et positivt skridt i retning af en endelig løsning, og stoppet for angreb på ukrainske energianlæg reducerer risikoen for yderligere afbrydelser i olieforsyningen og holder oliepriserne under et vist pres, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.

Ruslands produktion af olie er faldet siden krigens begyndelse, hvilket har resulteret i sanktioner mod russisk energi. En potentiel våbenhvile kan ifølge analytikere føre til en lempelse af sanktionerne, hvilket kan øge olieforsyningen og lette priserne.

Donald Trump lovede mandag at fortsætte angreb på Yemens Houthier, medmindre de stopper med at angribe skibe i Rødehavet. På trods af de stigende spændinger i Mellemøsten er oliemarkederne stadig fokuseret på prisfald.

Tal fra den amerikanske brancheorganisation American Petroleum Institute (API) tegner i mellemtiden et blandet billede, hvor råolielagrene steg med 4,59 mio. tønder i uge 11, mens brændstoflagrene faldt med 1,71 mio. tønder, og lagrene af destillater faldt med 2,15 mio. tønder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 70,36 dollar mod 70,82 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,68 dollar mod 67,24 dollar tirsdag eftermiddag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 3037,56 dollar mod 3031,74 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Anna Seeberg Bengtsson +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her