20. feb. 2025 kl. 07:19
223 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder efter stigning i råolielagre...

Torsdag morgen falder oliepriserne, efter at en industrirapport viser en forøgelse af de amerikanske råolielagre, mens markedsstemningen samtidig også er præget af bekymringer over toldtrusler.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 75,73 dollar mod 76,22 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,73 dollar mod 76,22 dollar onsdag eftermiddag.

Udover stigningen i de amerikanske olielagre har den amerikanske præsident Donald Trumps administration annonceret importtold, der kan påvirke oliepriserne ved at øge omkostningerne til forbrugsvarer, svække den globale økonomi og reducere efterspørgslen efter brændstof.

Bekymringer for den europæiske og kinesiske efterspørgsel er også med til at holde priserne i skak.

- Det er naturligt at være bekymret for de globale økonomiske udsigter, nu hvor Donald Trump slår løs på den eksisterende globale "frihandel" med signaler om 25 pct. told på bilimport til USA, siger Bjarne Schieldrop, chefanalytiker for råvarer hos SEB.

Tal fra den amerikanske industriorganisation American Petroleum Institute (API) viser, at de amerikanske råolielagre steg med 3,34 mio. tønder sidste uge, mens benzinlagrene steg med 2,83 mio. tønder og lagrene af destillater faldt med 2,69 mio. tønder.

De amerikanske energimyndigheder (EIA) offentliggør olielagerdata senere torsdag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2943,67 dollar mod 2925,48 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Nicklas Dige Larsen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her