04. jul. 2024 kl. 07:49
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder på grund af tegn på en langs...

Oliepriserne falder torsdag morgen, efter amerikanske nøgletal fra onsdag viste sig svagere end forventet, hvilket kan opfattes som et tegn på, at den amerikanske økonomi er ved at køle af.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 86,83 dollar mod 86,05 dollar onsdag eftermiddag, men 87,18 onsdag aften kl. 21. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,31 dollar mod 82,62 dollar onsdag eftermiddag, men 83,69 onsdag aften kl. 21.

I juni faldt den amerikanske transport af råolie til Europa til det laveste i to år. Det skyldes, at europæiske købere købte billigere regional og vestafrikansk olie.

Onsdag udkom flere amerikanske nøgletal, som viste sig at være svagere end forventet. Antallet af førstegangsansøgninger til arbejdsløshedsunderstøttelse steg i sidste uge mens antallet af arbejdsløse steg til det højeste niveau i 2,5 år i slutningen af juni. Yderligere viste ADP´s beskæftigelsesrapport, at den private lønningsliste steg med 150.000 jobs i juni, hvilket er lavere end forventningerne om en stigning på 160.000 samt lavere end stigningen i maj, der var på 157.000. Desuden faldt ISM Non-Manufacturing indekset, der er et mål for aktiviteten i den amerikanske servicesektor, til 48,8 i juni, hvilket er det laveste i fire år, på grund af et kraftigt fald i antallet af ordrer.

De svagere økonomiske tal kan dog styrke Federal Reserves argumenter om snart at sænke renten, og det vil være positivt for oliemarkederne, da lavere renter kan øge efterspørgslen.

- Retningen på de seneste data er i overensstemmelse med Federal Reserves ønske om at sænke renten. En afmatning i vækstmomentum vil støtte inflationsdæmpende initiativer i de kommende måneder, hvilket baner vejen for, at Federal Reserve kan sænke renten, siger analytikere fra ANZ Research.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2358,92 dollar mod 2362,61 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Ida Fuglsang Larsen +45 33308060 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her