28. nov. 2024 kl. 07:38
62 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder på stigning i amerikanske be...

Oliepriserne falder torsdag efter en uventet stigning i de amerikanske benzinlagre, mens investorerne har blikket rettet mod weekendens Opec+-møde, hvor alliancens produktionspolitik skal diskuteres.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 72,65 dollar mod 72,91 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,50 dollar mod 68,89 dollar onsdag eftermiddag.

De amerikanske benzinlagre steg med 3,3 mio. tønder i ugen op til den 22. november, oplyste landets energiministerium, EIA, onsdag. Det strider i mod forventningerne om et lille fald i brændstoflagrene forud for de mange ferierejser i forbindelse med Thanksgiving.

To kilder fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede ledet af Rusland, Opec+, har forud for søndagens møde fortalt, at medlemmerne har diskuteret en udskydelse af produktionsstigningerne.

Producentgruppen har tidligere sagt, at man gradvist vil tilbagerulle produktionsnedskæringerne med små justeringer over mange måneder i 2024 og 2025.

- Det eneste spørgsmål er, om det er et skub på en måned, tre måneder eller endnu længere. Det ville give oliemarkedet en vis retning. På den anden side ville vi være bekymrede for et dyk i oliepriserne, hvis udsættelserne ikke kommer, siger Suvro Sarkar, der er leder af energisektoren hos DBS Bank, til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2633,45 dollar mod 2642,62 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her