09. apr. 2025 kl. 07:54
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne falder til fireårigt lavpunkt

Oliepriserne falder onsdag morgen til det laveste niveau i over fire år,drevet af stigende bekymringer om efterspørgslen som følge af handelskrigen mellem USA og Kina samt forventninger om et større udbud.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 60,34 dollar mod 64,24 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,97 dollar mod 60,82 dollar tirsdag eftermiddag.

Olieprisernes fald sker i kølvandet på, at USA´s forhøjede toldsatser på 104 pct. for kinesisk import trådte i kraft efter midnat, mens USA samtidig forsøger at dæmpe konflikten ved at genoptage forhandlinger med andre handelspartnere.

- Kinas aggressive modsvar mindsker sandsynligheden for en hurtig aftale mellem verdens to største økonomier og udløser en stigende frygt for økonomisk recession over hele kloden, siger Ye Lin, vicepræsident for olieråvaremarkeder hos Rystad Energy, til Reuters.

Kina og USA´s toldkrig intensiverer den globale handelskrig, og dens påvirkning på priserne forstærkes af OPEC+´s beslutning i sidste uge om at øge produktionen med 411.000 tønder om dagen i maj. Hvilket analytikere vurderer, sandsynligvis vil resultere i et overskud på markedet, som vil presse priserne yderligere ned.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 3009,51 dollar mod 3006,18 dollar tirsdag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Kille Petrea Nylander +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 2 anmeldelser

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her