21. okt. 2025 kl. 08:40
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne næsten uændrede med fokus på overud...

Oliepriserne falder kun marginalt tirsdag morgen. Bekymringer om overudbud hersker stadig. Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, herunder Rusland har fremskyndet planerne om at producere mere olie.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 60,96 dollar mod 60,99 dollar natten til tirsdag, mens den mandag eftermiddag kostede 60,65 dollar.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 57,38 dollar mod 57,47 dollar natten til tirsdag. Mandag eftermiddag kostede en tønde 56,98 dollar.

Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, siger, at der i øjeblikket er stærk støtte ved 60 dollar for Brent, og at fokus er på krigen i Ukraine.

- Markedet fokuserer fortsat på, om der kan være en våbenstilstandsaftale på vej i krigen i Ukraine. Både EU og Ukraine støtter, at sådan aftale baseres på den nuværende frontlinje, og Trump har udtalt sig positivt herom. Der er dog intet, der tyder på, at Rusland reelt ønsker at stoppe krigen eller acceptere en våbenstilstandsaftale, skriver chefanalytikeren i en kommentar.

Opec+ herunder Rusland har fremskyndet planerne om at producere mere olie. Det internationale energiagentur forudsagde i sidste uge et globalt overskud på næsten 4 mio. tønder om dagen i 2026.

Analytikere fra Goldman Sachs beskrev i satellitdata om globale olielagre og lageroplysningerne fra Det Internationale Energiagentur og det amerikanske energiministerium, at den seneste uges fald i Brent er et tegn på, at det længe ventede globale overskud er ved at vise sig. Analytikerne spår, at den europæiske nordsøolie nok falder til 52 dollar per tønde ved fjerde kvartal næste år.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 4330,19 dollar mod 4332,69 dollar mandag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Nicklas Dige Larsen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her