17. jul. 2024 kl. 07:22
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig efter fald tirsdag

Oliepriserne stabiliserer sig onsdag morgen efter futures for den europæiske nordsøolie Brent tirsdag var nær det laveste niveau i en måned, da tegn på svag efterspørgsel i Kina blev opvejet af udsigten til faldende amerikanske olielagre.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 83,71 dollar mod 84,19 dollar tirsdag eftermiddag, efter at have oplevet et fald mandag til 83,30 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 80,77 dollar mod 81,12 dollar tirsdag eftermiddag.

Kinas økonomi voksede med 4,7 pct. i andet kvartal. Det er den langsomste vækst siden første kvartal af 2023.

Mens bekymringerne over den kinesiske efterspørgsel fortsgokldat tynger stemningen blandt investorerne, er nedgangen i de amerikanske olielagre en faktor, der begrænser faldet i oliepriserne, siger Priyanka Sachdeva, der er seniormarkedsanalytiker hos det Singapore-baserede mæglerfirma Phillip Nova.

I USA faldt råolielagrene med 4,4 mio. tønder i ugen op til den 12. juli, viser data fra American Petroleum Institue. Analytikere adspurgt af Reuters havde anslået, at råolielagrene ville falde med 33.000 tønder. Det amerikanske energiministerium offentliggør sin officielle rapport senere onsdag.

En stærkere amerikansk dollar har også tynget oliepriserne, da det gør olien dyrere for købere med andre valutaer.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2471,56 dollar, hvilket er rekord, mod 2452,25 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her