16. maj 2025 kl. 08:08
88 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig efter Iran-forhand...

Oliepriserne stabiliserer sig fredag morgen, oven på en uge med divergerende udmeldinger omkring atomforhandlingerne mellem USA og Iran.

WTI-noteringen har i ugens løb bevæget sig i spændet mellem 60-64 dollar og ligger her til morgen i niveauet 61,88, mens investorerne fortsat lægger vægt på, hvorvidt den iranske olie vil finde vej tilbage ind på verdensmarkedet.

Torsdag meldte den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA var kommet tættere på en atomaftale med Iran, hvilket i så fald ville fjerne sanktionerne mod den olieproducerende stat. Således kan olieudbuddet potentielt stige med ca. 400.000 tønder dagligt, men en kilde nær forhandlingerne har udtalt, at der er flere problemer, som mangler at blive adresseret. De mange udmeldinger har givet yoyo-effekt i oliepriserne både torsdag og fredag.

- Som nævnt torsdag var olieprisen under pres fra morgenstunden på grund af spekulationer om, at Iran var klar til at indgå en aftale med USA om at opgive berigelse af uran til atomvåben i bytte for ophævelse af amerikanske sanktioner. Forventningen var baseret på udtalelser fra en iransk topembedsmand samt Trump, der gentog udtalelsen og sagde, at en aftale er tæt på. Dette repræsenterede en markant ændring i narrativet omkring Iran inden for 24 timer, efter at USA havde strammet sanktionerne dagen før. Dog ændrede stemningen sig igen få timer senere, og olieprisen steg en smule, skriver Arne Lohmann, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, i et notat.

Investorerne kigger desuden frem mod det næste møde i Federal Reserve, da en sænkning af renten fra den amerikanske centralbank kan understøtte økonomien og styrke efterspørgslen for olie globalt.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 64,99 dollar mod 64,22 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 61,88 dollar mod 61,27 dollar torsdag eftermiddag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 3221,2 dollar mod 3205,4 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her