23. jul. 2024 kl. 07:50
87 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stabiliseres efter svag efterspørgsel

Oliepriserne stabiliserer sig tirsdag morgen efter fald mandag eftermiddag oven på svag efterspørgsel og før lagerdata.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,43 dollar mod 82,32 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,41 dollar mod 78,28 dollar mandag eftermiddag.

Præsident Bidens beslutning om at trække sig fra præsidentvalget har ikke haft særlig effekt på oliemarkedet. Analytikere fra Citi mener, at hverken Kamala Harris eller Donald Trump vil fremme politikker, der kommer til at påvirke gas- og oliedrift.

Yderligere svækkelse af efterspørgslen og en opløsning af konflikten i Gaza kan føre til endnu et fald i oliepriserne, mener Priyanka Sachdeva, der senior markedsanalytiker ved Philip Nova.

Estimater for sidste uges olielagre offentliggøres af brancheorganisationen American Petroleum Institute, API, senere tirsdag, og officielle data fra det amerikanske energiministerium offentliggøres onsdag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2394,41 dollar mod 2387,27 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her