11. maj 2026 kl. 07:44
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stiger efter USA afviser irans krav

Råvarer: Oliepriserne stiger efter USA afviser irans krav

Olieprisen stiger mandag morgen, efter at Donald Trump søndag kaldte Irans krav for fuldkommen uacceptable. Selv om kravene ikke er offentligt kendte, mener kilder, at Iran blandt andet har krævet krigsskadeserstatninger og suverænitet over Hormuzstrædet, hvis der skal indgås en fredsaftale.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 105,00 dollar mod 101,52 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 99,41 dollar mod 95,40 dollar fredag eftermiddag.

Det er tydeligt, at USA og Iran fortsat står langt fra hinanden i forhandlingerne, og de militære stillinger hos begge parter har ikke flyttet sig. USA's præsident, Donald Trump, vil flyve til Kina onsdag, hvor situationen i Iran skal diskuteres med præsident Xi Jinping. Det forventes ifølge Reuters, at USA vil forsøge at overtale Kina til at presse Iran og gøre Kinas ønske om en våbenhvile klart, ikke mindst fordi Kina sædvanligvis er stor aftager af iransk olie.

- Donald Trump vil nok forsøge at få Kina til at øge presset på Iran. Men det betyder sandsynligvis også, at USA ikke vil gå tilbage til krig før mødet. Alt i alt peger det igen opad for olieprisen i denne uge. Som dagene går, ventes der stigende fokus på, som Saudi-Aramcos direktør påpeger, at normaliseringen kommer til at tage lang tid, skriver Arne Lohmann Rasmusen, der er chefanalytiker i Global Risk Management, i en kommentar.

Konflikten i Golfregionen har indtil videre betydet, at en mia. tønder olie ikke er nået det globale marked. Flere olieselskaber har allerede forudset knaphed på markedet omkring sommer, men meget afhænger forudsat af udviklingen samt USA's evne til at eksportere energi til Europa.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 4676,44 dollar mod 4715,55 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 296 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig