25. aug. 2023 kl. 08:51
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stiger forud for Powells tale

Oliepriserne stiger fredag morgen, mens handlere afventer den amerikanske centralbankchef Jerome Powells tale ved det årlige symposium i Jackson Hole, Wyoming. Oliepriserne er dog stadig på vej mod anden uge i træk med nedadgående priser, idet bekymringer om et stramt olieudbud letter.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 83,66 dollar mod 82,84 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,34 dollar mod 78,52 dollar torsdag eftermiddag. Fredag i sidste uge kostede en tønde WTI-olie 79,85 dollar og Brent-olie kostede 84 dollar per tønde.

Bekymringer om et stramt olieudbud lettes af, at repræsentanter for den amerikanske regering er ved at forberede et beslutningsforslag, der vil lette sanktionerne på Venezuelas oliesektor og dermed give adgang til at flere selskaber og lande kan importere råolie fra landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske dollar steg til sit højeste niveau i ti uger forud for Powells tale, hvilket er med til at gøre indhug i efterspørgslen, da en stærkere dollar gør det dyrere for oliekøbere med andre valutaer.

Ifølge analytiker hos IG Yeap Jun Rong bliver udsigterne for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som udtrykt i Jerome Powells tale i Jackson Hole den drivende kraft for markederne på kort sigt.

- Der er kommet nye opdateringer på inflationen i USA og nøgletal for det amerikanske arbejdsmarked siden sidste møde i Federal Reserve, og fokus vil derfor være på, hvilke økonomiske faktorer centralbankchefen er særlig opmærksom på, siger han til nyhedsbureauet.

Analytikere forventer, at verdens største olieeksportør, Saudi-Arabien, vil forlænge sine frivillige produktionsnedskæringer på 1 mio. tønder om dagen ind i oktober i et forsøg på at understøtte oliepriserne.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1913,44 dollar mod 1921,53 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Sebastian Grünfeld +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her