19. nov. 2025 kl. 08:25
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stiger i usikkert energimarked

Oliepriserne stiger onsdag morgen på trods af en forventet lageropbygning i de amerikanske strategiske reserver.

Det skriver Reuters.

I går kom der stærke API-tal, som påpeger at olielagrene skulle være steget med 4,45 mio. tønder i sidste uge. Det står i stærk kontrast til analytikerestimaterne, som Reuters selv har indsamlet. De forudsiger, at lagrene er faldet med 600.000 tønder.

Den officielle lagertal, der afgør, hvem der har ret, kommer i eftermiddag, fra det amerikanske energiministerium.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 64,74 dollar mod 64,06 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 60,51 dollar mod 59,86 dollar tirsdag eftermiddag.

- Oliepriserne holder sig inden for et bestemt interval, da markedet holder øje med konsekvenserne af sanktionerne, som indtræder 21. november, selv om der er et nedadgående pres på grund af frygten for overforsyning, skriver Emril Jamil, som er senioranalytiker hos LSEG.

Netop den 21. november har i længere tid været i fokus, da det er deadlinen, amerikanerne har sat for, at internationale selskaber skal stoppe importen af olie fra Ruslands to største olieselskaber.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 4094,63 dollar mod 4052,49 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her