04. dec. 2024 kl. 07:29
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger o...

Oliepriserne stiger onsdag morgen efter støtte fra geopolitiske spændinger og en forlængelse af produktionsnedskæringer fra Opec+.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 73,82 dollar mod 73,39 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,12 dollar mod 69,72 dollar tirsdag eftermiddag.

En usikker våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, Sydkoreas erklæring om undtagelsestilstand og en oprørsoffensiv i Syrien, der truer med at trække styrker ind fra flere olieproducerende lande, giver alle støtte til oliepriserne. Det skriver Priyanka Sachdeva, der er senior markedsanalytiker hos Phillip Nova.

Samtidig støttes oliepriserne af, at Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, sandsynligvis vil forlænge sine produktionsnedskæringer indtil udgangen af første kvartal af 2025. Det sker på trods af, at organisationen tidligere har udtrykt, at de ønsker en gradvis udfasning af produktionsnedskæringerne i løbet af 2025.

- Selv med lavere iransk olieeksport vil Opec+ sandsynligvis stå over for en hård kamp for at retfærdiggøre at øge udbuddet. Hovedproblemet er, at stigningen i udbuddet uden Opec+ i 2025 forventes at overskygge væksten i den globale efterspørgsel, siger Vivek Dhar, der er analytiker hos Commonwealth Bank of Australia.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2648,55 dollar mod 2640,50 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Ida Fuglsang Larsen +45 33308060 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her