Oliepriserne falder en smule onsdag morgen efter en stigning tirsdag. Bekymringer for lavere efterspørgsel fra Kina er tiltaget efter offentliggørelsen af svage handels- og inflationstal.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 85,98 dollar, hvilket er et marginalt fald siden sent tirsdag aften. Siden tirsdag kl. 17 er prisen dog steget fra 84,69 dollar.
Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,72 dollar mod 81,33 dollar tirsdag eftermiddag - men lige under 83 dollar senere tirsdag.
- Oliepriserne har svært ved at stige yderligere på grund af vedvarende bekymringer om væksten i Kinas økonomi og olieefterspørgsel, siger Chiyoki Chen, som er chefanalytiker hos Sunward Trading, til Reuters.
Begge benchmarks kunne med hjælp fra blandt andet produktionsnedskæringer notere den sjette ugentlige fremgang i træk i sidste uge. Det er den længste periode siden december 2021 til januar 2022.
Kinesiske handelstal viser dog onsdag, at landets import af råolie faldt med 18,8 pct. i juli fra måneden før.
Ifølge brancheorganisationen American Petroleum Institute (API) steg de amerikanske olielagre med 4,1 mio. tønder i sidste uge. Analytikere adspurgt af Reuters havde forventet en mindre stigning.
Senere onsdag offentliggøres den officielle data om beholdningen i de amerikanske olielagre.
I mellemtiden har det amerikanske energiministerium (EIA) tirsdag offentliggjort en månedlig rapport, der forudsiger en stigning i USA´s olieproduktion på 850.000 tønder om dagen til rekordhøje 12,76 mio. tønder i 2023.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1931,33 dollar mod 1927,32 dollar tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her