08. aug. 2023 kl. 07:33
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Oliepriserne understøttes af produktionsnedskæri...

Oliepriserne stiger en smule tirsdag morgen, da udbudsbekymringer grundet produktionsnedskæringer i Saudi-Arabien og Rusland fortsat understøtter markedet midt i stigende bekymringer om efterspørgslen ovenpå faldene olieimport i Kina.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 85,46 dollar mod 85,24 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,08 dollar mod 81,78 dollar mandag eftermiddag.

Olieprisernes har lagt sig i en smule lavere end mandagens priser, da investorerne forbereder sig på en svagere efterspørgsel fra verdens største økonomier, Kina og USA.

Ifølge data fra General Administration of Customs var olieimporten i Kina, der er verdens største olieimportør, i juli nede med hele 18,8 pct sammenlignet med landets import i juni.

På udbudssiden fortsætter produktionsnedskæringer med at understøtte priserne. Saudi-Arabiens regering forlængede torsdag deres frivillige produktionsnedskæringer på 1 mio. tønder olie om dagen til slutningen af september. Den russiske regering har også meldt ud, at de vil skære i olieeksporten med 300.000 tønder om dagen i september, skriver Reuters.

Et møde fredag i Organisationen af Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+, førte ikke til nogle justeringer i gruppens nuværende olieproduktionspolitik. Ved organisationens seneste møde i juni blev der vedtaget en bred aftale om at begrænse olieforsyningen ind i 2024.

Markedet ser frem mod offentliggørelsen af industridata om de amerikanske råolielagre. En rundspørge foretaget af Reuters mandag aften anslår et fald på 200.000 tønder i den amerikanske oliebeholdning.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 1932,69 dollar mod 1933,98 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Alberte Leonharder Vig +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her