01. okt. 2025 kl. 09:59
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Opec+ melder ud på X og bringer oliepriserne i ro

Olieprisen stiger onsdag morgen efter en svag afslutning på gårsdagens marked. Dermed ligger prisen stort set uændret hen over det sidste døgn.

Det skriver Reuters.

Der er fortsat bølgegang i båd den amerikanske og europæiske spotpris, efter tirsdagen rygter om Opec+ store udvidelse af produktionen. I forvejen har organisationen meldt om øget produktion hen mod udgangen af året, men tirsdagens rygte spåede, at Opec+ vil udvide meget hurtigere end tidligere annonceret.

Det varede dog ikke længe inden organisationen tyede til tasterne og skrev på det sociale medie X. Beskeden var klar, medierne skal "udvise nøjagtighed og ansvarlighed", og med det dementi blev historien delvist skudt til jorden.

- Reaktionen på Opec+ historien var trods alt beskeden. Det kan afspejle, at markedet ikke tror på den. Men det kan også pege på, at Opec+ i praksis vil få svært ved at øge produktionen så markant. Når det er sagt, må man forvente, at olieprisen vil være under pres frem mod søndagens møde, medmindre der dukker nye geopolitiske nyheder op, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management.

På samtlige forsider af de internationale aviser er det fortsat USA´s føderale nedlukning der stjæler fokus. Selv om nedlukningen i sig selv ikke er den store nyhed, så kan det øge usikkerheden, hvis forhandlingerne mellem parterne trækker ud mere end højest nødvendig. Et eventuelt risikotillæg i spotpriserne vil dermed kunne afspejle sig.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 66,44 dollar mod 65,85 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 62,77 dollar mod 62,22 dollar tirsdag eftermiddag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 3879,69 dollar mod 3853,95 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her