Oliepriserne stiger onsdag morgen efter meldinger om et potentielt israelsk angreb på iranske atomanlæg. Markedet frygter, at en konflikt mellem de to lande potentielt kan forstyrre udbuddet i den vigtigste produktionsregion i Mellemøsten.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 66,37 dollar mod 65,12 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,01 dollar mod 61,76 dollar tirsdag eftermiddag.
Markedets øjne er rettet mod Iran, som er den tredjestørste olieproducent blandt medlemmerne af Organisationen af olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, og et potentielt israelsk angreb, der kan forstyrre oliestrømmen fra Iran. Der er også bekymring for, at Iran vil svare igen ved at blokere oliestrømmen gennem Hormuzstrædet i Den Persiske Golf, hvorfra Saudi-Arabien, Kuwait, Irak og De Forenede Arabiske Emirater eksporterer råolie og brændstof.
USA og Iran har forhandlet om Irans atomprogram adskillige gange i løbet af i år, men på trods af drøftelserne er begge sider stadig langt fra en løsning.
- Der er indirekte atomforhandlinger mellem USA og Iran, som, hvis de lykkes, kan give markedet yderligere optur. Men det ser ud til, at disse forhandlinger er ved at løbe ud i sandet, siger ING-analytikere, til Reuters.
Der er dog tegn på en stigning i udbuddet af råolie. Data fra det amerikanske energiministerium (EIA) viser, at råolielagrene i USA steg med 2,5 mio. tønder i sidste uge.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 3305,73 dollar mod 3282,88 dollar tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Anna Seeberg Bengtsson +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her