19. maj 2025 kl. 08:08
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Små udsving i oliepriserne i venten på atomforha...

Oliepriserne falder blot en lille smule mandag morgen, da investorerne afventer udfaldet af atomforhandlingerne mellem Iran og USA. Samtidig holder de også øje med vigtige økonomiske data fra Kina for at vurdere effekten på landets efterspørgsel efter råvarer i kølvandet af handelsstridighederne med USA.

Det skriver Reuters.

Oliepriserne steg med over 1 pct. i sidste uge, efter at USA og Kina, verdens to største økonomier og olieforbrugere, blev enige om en 90-dages pause i deres handelskrig, hvor begge parter ville sænke deres toldsatser markant.

USA´s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, udtalte søndag, at enhver aftale mellem USA og Iran skal inkludere en forpligtelse til ikke at berige uran. En udtalelse, der straks blev mødt med kritik fra Iran.

- Der var mange håb knyttet til de forhandlinger, siger IG. mar 2025kedsanalytiker Tony Sycamore.

- Realistisk set var det usandsynligt, at Iran nogensinde frivilligt ville gå med til at opgive sine atomambitioner fredeligt, da det altid har fastholdt, at disse ikke var til forhandling.

I USA reducerede producenterne antallet af aktive olieboringsanlæg med én enhed til 473 i sidste uge, hvilket er det laveste niveau siden januar, oplyste olieserviceselskabet Baker Hughes i sin ugentlige rapport. Reduktionen er et led i en fortsat fokus på at skære i udgifterne, hvilket kan hæmme væksten i den amerikanske olieproduktion i år, skriver avisen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 64,16 dollar mod 64,97 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 62,33 dollar mod 62,12 dollar fredag eftermiddag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 3211,40 dollar mod 3173,83 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire





Kasper Leif Pedersen +45 26 14 55 08 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her