31. mar. 2025 kl. 07:56
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Trumps trussel om at sanktionere russisk olie pr...

Oliepriserne ligger marginalt lavere mandag morgen trods den amerikanske præsident Donald Trumps trussel om at sanktionere russisk olie med told.

Truslerne, der fyger om ørerne på investorerne, begynder tilsyneladende at prelle lidt af på investorerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 73,40 dollar mod 73,45 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,06 dollar mod 69,22 dollar torsdag eftermiddag.

- Der er et element af træthed over udmeldingerne fra den amerikanske regering om told og sanktioner. Så jeg tror ikke, at markedet vil overreagere på dette, før vi får noget mere konkret, siger ING´s chef for råvarestrategi, Warren Patterson, ifølge Reuters.

Hos Global Risk Management er chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen da også stærkt tvivlende overfor, at USA skulle gennemføre de sanktioner på russisk olie, som Trump truer med.

- Trump og Putin skal tale sammen i telefon i denne uge. Mon ikke det endnu en gang lykkes Putin at få Trump til at sige, hvad han ønsker. Trump har også skærpet tonen for at få Ukraine til at underskrive en nu revideret mineralaftale, som er særdeles ufordelagtig for Ukraine, skriver Arne Lohmann Rasmussen i en kommentar mandag morgen.

Det tegner mandag umiddelbart til at blive en dag med pres på aktiebørserne, og det kan også ramme oliepriserne, vurderer han.

- I denne uge er olieprisen fanget mellem en stigende geopolitisk præmie i markedet og voksende vækstbekymringer og aktiefald udløst af Trumps tariffer. Aktiefald her til morgen peger på en lavere oliepris i dag, skriver Arne Lohmann Rasmussen.



Imens fortsætter usikkerheden på finansmarkederne med at understøtte guldprisen, som mandag morgen er steget til over 3100 dollar per ounce for første gang nogensinde.

Spotprisen ligger på 3114,31 dollar mod 3083,32 dollar fredag eftermiddag. Metallets tiltrækning som sikker havn har i år sendt prisen op med 18 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her