Oliepriserne stiger svagt mandag morgen, efter at Ukraine har intensiveret sine angreb på Rusland.
Det har skabt bekymring for mulige forstyrrelser i den russiske olieforsyning, skriver Reuters. Dertil er forventningerne til en kommende rentenedsættelse i USA understøttende for udsigterne for den global vækst og dermed også efterspørgslen efter brændstof.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 67,85 dollar mod 67,81 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,79 dollar mod 63,73 dollar fredag eftermiddag.
Søndag gennemførte Ukraine et droneangreb mod Rusland, som ifølge russiske embedsmænd reducerede kapaciteten på et af landets største atomkraftværker og samtidig udløste en kraftig brand på en russisk brændstofeksportterminal. Angrebet følger tidligere ukrainske droneangreb mod et andet russisk raffinaderi, hvor branden ifølge den fungerende guvernør i regionen søndag fortsatte på fjerde dag.
- I betragtning af den succes, Ukraine har med sine angreb på russisk olieinfrastruktur, skifter risiciene for olie til at være opadgående, siger Tony Sycamore, der er markedsanalytiker i IG, til nyhedsbureauet.
Trods spændingerne mellem Ukraine og Rusland er investorernes risikovillighed steget, efter at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, fredag antydede en mulig rentenedsættelse ved centralbankens møde næste måned.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 3364,68 dollar mod 3377,30 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her