24. nov. 2025 kl. 09:05
20 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer/Jyske: Amerikansk fredsplan for Rusland og Ukrain...

Den amerikanske fredsplan for Rusland og Ukraine sender den europæiske gaspris ned, da den indeholder færre sanktioner mod Rusland.

Planen ligner dog en ukrainsk overgivelse, som Ukraine og Europa næppe kan acceptere, vurderer Jan Bylov, der er energistrateg hos Jyske Bank, i en kommentar.

- Gasprisen faldt lidt i sidste uge på grund af "fredsplanen", fordi markedet indregner færre sanktioner mod russisk gas. Vi tror ikke på en snarlig og varig fred med Rusland, men så længe den amerikanske plan er i spil, indregner markedet en vis sandsynlighed for succes og dermed en "rabat" på den europæiske gaspris, fremhæver Jan Bylov.

Markedet viser på nuværende tidspunkt stor tillid til en problemfri vinter. Men Jan Bylov venter ikke, at markedet kan holde gasprisen under 30 euro så tidligt på vinteren og pointerer, at der er reelle risici for vinterprisen i 2025/2026.

Mandag faldt den europæiske gaspris for første gang siden maj 2024 til under 30 euro.

Jan Bylov fremhæver en række risici for vinterprisen i 2025/2026, herunder vejrudsigten, der peger på lavere temperaturer end gennemsnittet for de seneste ti år. Det kan løfte gasforbruget og dermed presse gaslagrene. I samme ombæring starter Europas gaslagre vinteren på et lavt niveau. Det er dog ikke alarmerende lavt, men sæsonen skal sluttes med mindst 30 pct. fyldning på lagrene for at undgå problemer næste vinter.

Flydende naturgas, LNG, spiller også en rolle for risikoen for højere priser, da Europa inden 1. januar 2027 skal have sikret sig nye kontrakter, der kan erstatte russisk LNG.

- USA og Qatar planlægger nye LNG-terminaler i 2026, men forsinkelser kan opstå. For at fastholde den høje og stigende LNG-eksport fra USA skal gasprisen i Europa være høj nok til, at eksportørerne ikke vælger mere profitable markeder - det kræver en pris over 25-28 euro.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her