17. jun. 2025 kl. 06:34
115 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rapport: Vind og sol er billigste og hurtigste alternativ...

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har været meget kritisk over for alternativ energi, både over for vindmøller på land, store solcellefarme og, især, havvind.

Landvind og sol er imidlertid den hurtigste såvel som den billigste måde at udbygge produktionskapaciteten af elektricitet i USA, hvor virksomheder tørster efter mere strøm. Blandt andet til udrulningen af store datacentre til brug i kunstig intelligens.

Det er vurderingen fra Lazard i den globale kapitalforvalters årlige rapport "Levelized Cost of Energy+".

- På en ikke-subsidieret dollar/megawatt-time basis er vedvarende energi stadig den mest omkostningskonkurrencedygtige form for energiproduktion. Som sådan vil vedvarende energi fortsat spille en nøglerolle i opbygningen af ny energiproduktion i USA, mener Lazard i rapportens hovedkonklusioner.

- Dette er især sandt i det nuværende miljø med høj energiefterspørgsel, hvor vedvarende energi skiller sig ud som både den billigste og hurtigst udbygningsmulige energikilde.

Efterhånden som efterspørgslen på strøm tager til, også i takt med udbygningen af elektrificeret transport, altså elbiler, så er der et behov for at bygge nye kraftværker i USA for at sikre, at udbuddet efter en 20-årig langsommelig udbygning kan følge med.

I rapporten fremgår det, at solenergi i stor skala vil medføre en pris på 38-78 dollar per megawatt-time, mens det for landvinds vedkommende vil koste 37-86 dollar per megawatt-time.

Til sammenligning vil det billigste fossile alternativ være naturgas med en omkostning på 48-107 dollar per megawatt-time for de mest effektive anlæg.

Havvind anses derimod for at være et dyrere alternativ til naturgas, da ny kapacitet vurderes at ville koste 70-157 dollar per megawatt-time.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her