17. mar. 2025 kl. 08:55
188 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

RBC skærer 6 pct. af 2025-målet for S&P 500 - ser stadig ...

Strategerne hos RBC ser svagere udsigter for den økonomiske vækst i USA i år og sænker på den baggrund sit mål for S&P 500-indekset i år med 6 pct. til 6200 fra 6600.

Det skriver Bloomberg News.

Det nye estimat medregner et fald i RBC´s bud på bruttonationalproduktet (BNP) i USA i år.

- Historisk set har et fald i den økonomiske vækst alene været en stor modvind for aktiemarkedet at overvinde, skriver RBC´s strateger blandt andet, refererer Bloomberg News.

Selv det nye og lavere mål indikerer dog fortsat stort potentiale for det brede amerikanske aktiemarked i år. Fredag lukkede S&P 500-indekset således i 5638,94 efter en stigning på 2,1 pct.

Dermed indikerer målet på 6200 fra RBC en stigning på omkring 10 pct. resten af året.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her