19. sep. 2023 kl. 16:12
304 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Regning forude: Tiårig rente når højeste niveau siden 2011

Der ligger en regning at betale for husejere og staten i den kommende tid, efter at den tiårige toneangivende danske rente tirsdag er skudt over 3 pct. og har nået det højeste niveau siden 2011.

Det konstaterer cheføkonom Søren Kristensen om eftermiddagens rentestigning, der har sendt den toneangivende tiårige statsrente 2 basispoint højere til 3,01 pct.

Til sammenligning var renten minus 0,5 pct. i starten af 2021, hvor den danske stat altså fik penge for at låne.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for finansminister Nicolai Wammen, da det nu bliver dyrere, når han skal ud at låne penge. Men det gælder også for mange andre herhjemme, konstaterer Søren Kristensen.

Han peger på, at den toneangivende tiårige danske rente som oftest er et godt pejlemærke for de fleste andre renter i økonomien, og at boligejere og bankkunder med variabelt forrentede må se deres lån blive dyrere.

På den lidt længere bane venter Sydbank dog, at renterne vil begynde at falde igen, da de nuværende høje renter vil dæmpe aktiviteten i økonomien.

- Derfor forventer vi, at vi henover vinteren vil se en mere mærkbar afmatning. Til dels i Danmark, men i højere grad i Europa. Det kan være den udløsende faktor for, at renterne i det nye år igen kan vende snuden ned. Til glæde for både boligejere og Wammen, vurderer Søren Kristensen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her