04. jun. 2025 kl. 15:10
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Renter dykker efter skuffende jobudvikling i USA

De amerikanske renter dykker onsdag eftermiddag, hvor skuffende tal for beskæftigelsen har givet aktivitet på obligationsmarkedet.

Det er den dugfriske ADP beskæftigelsesrapport, som viser udviklingen på det private jobmarked i USA, og som blot viste en lille stigning på 37.000 job i maj.

Det var langt færre end de ventede 114.000 job, som estimater fra Bloomberg havde spået.

Ifølge Wall Street Journal kan tallene indikere, at virksomhederne holder igen med at hyre folk midt i den store usikkerhed, der præger markedet i den verserende toldkrig. Samtidig fortsætter lønningerne med at stige.

Den udvikling får investorerne til at købe obligationer, og så stiger kurserne, mens renterne falder.

Onsdag eftermiddag ligger renten på den ledende tiårige amerikanske statsobligation i 4,40 pct. som er et fald fra lige omkring 4,45 pct. ved offentliggørelsen.

Den ledende toårige rente er faldet til 3,91 pct. mod 3,96 pct. kort inden.

I Danmark rykker den tiårige rente mindre på sig og ligger aktuelt i 2,50 pct.

ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her