19. dec. 2024 kl. 11:50
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Roblon FY: Dyre opsigelser kostede på årets resultat

Dyre opsigelser kostede på fiberproducenten Roblons resultat for året, hvor underskuddet voksede. Samtidig lyder det fortsat, at et salg af det amerikanske datterselskab er nært forestående.

Det viser kabelselskabets endelige årsregnskab for 2023/24, som dog var uden de store overraskelser, efter at der landede foreløbige tal i november.

Omsætningen i regnskabsåret var på 245,4 mio. kr., hvilket var et lille nøk op fra sidste års 245,0 mio. kr.

Omsætningen blev båret frem af produktgruppen Composite, hvor omsætningen voksede med 31,4 mio. kr. på fremgang i leverancer af styrkeelementer til undersøiske kabler, lyder det i regnskabet.

Samtidig faldt omsætningen i fiberkabel-forretningen med 31 mio. kr. på udfordrende markedsforhold i EMEA-regionen.

Årets resultat landede på -9,6 mio. kr. fra tidligere -4,6 mio kr.

Og her kostede opsigelsesperioden af den nu tidligere topchef samt lederen af det tjekkiske datterselskab 4,4 mio. kr på bunden, lyder det i forbindelse med regnskabet.

Tidligere på året meddelte Roblon, at der var igangsat en salgsproces af sit amerikanske datterselskab grundet en negativ udvikling i konkurrenceforholdene.

I den foreløbige opdatering fra november, lød det, at der var modtaget en række henvendelser fra mulige købere, og at Roblon forventer et frasalg inden udgangen af marts 2025, hvilket gentages i årsregnskabet torsdag.

Tabel over Roblons årsregnskab for 2023/24:

#

Mio. kr.                  FY 2023/24 FY 2022/23

-----------------------------------------------

Nettoomsætning                 245,4      245,0

EBITDA før særlige poster       44,9       27,3

EBIT før særlige poster         29,3       10,0

Nettoresultat                   -9,6       -4,6

Udbytte pr. aktie (kr.)            0          0

-----------------------------------------------

#

Roblons forventninger til 2024/25:

#

Mio. kr.                  Ved FY 2023/24

----------------------------------------

Omsætning                        210-240

EBITDA før særlige poster          30-40

EBIT før særlige poster            16-26

----------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her