10. dec. 2024 kl. 09:32
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rockwool investerer over 100 mio. dollar i produktion i M...

Rockwoool vil investere over 100 dollar - svarende til godt 706 mio. kr. - i en ny produktionslinje i Mississippi til industrielle isoleringsprodukter.

Det oplyser isoleringskoncernen i en meddelelse tirsdag morgen.

- Den nye produktionslinje vil hjælpe med at imødekomme den voksende efterspørgsel fra procesindustrien i regionen omkring Den Mexicanske Golf, oplyser Rockwool i meddelelsen.

Der er tale om en ny produktionslinje på Rockwools eksisterende anlæg i Marshall i staten Mississippi, og linjen ventes klar til produktion i 2027, fremgår det af meddelelsen.

Den nye produktionslinje skal stå for produktion af Rockwools vand- og korrosionsafvisende teknologier, oplyser den danske isoleringskoncern.

De bruges blandt andet til isolering af rør, tanke og skibe.

- Nordamerika og USA specifikt er et vigtigt strategisk vækstområde for os. Vi har fire isoleringsfabrikker på kontinentet og en femte på vej i staten Washington. At styrke vores industrielle isoleringsportefølje i USA er altafgørende for vores evne til bedst muligt at servicere vores kunder, siger Jes Munk Hansen, der er administrerende direktør hos Rockwool, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her