19. maj 2025 kl. 16:39
68 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rockwool/CEO: Tolddiskussioner driver priserne op i USA

Tolddiskussionerne i USA driver priserne på isolering højere op.

Det udtaler Rockwools administrerende direktør, Jes Munk Hansen, til MarketWire i kølvandet af regnskabet for første kvartal, som blev offentliggjort mandag middag.

På Rockwools hovedmarked, Europa, er priserne robuste og stabile, men i USA er der mere dynamik i prisudviklingen.

- Der er ingen tvivl om, at de her tolddiskussioner driver priser op i USA, udtaler Jes Munk Hansen.

Rockwool får primært produceret lokalt i USA, mens nogle af konkurrenterne får produceret i udlandet eller får varer til produktionen produceret i udlandet.

- Der er mere dynamik i priserne i USA, end der er i Europa, siger Rockwools administrerende direktør.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her