27. nov. 2024 kl. 14:04
159 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rockwool/Citi: Ser neutral til små negative estimatjuster...

Regnskabet for tredje kvartal fra Rockwool bød på en omsætning, der i store træk var på linje med forventningerne, mens driftsresultatet ramte lavere end analytikerkonsensus som følge af udviklingen i Systems-divisionen og engangsnedskrivninger på kundeaktiver.

Det skriver Citi i et notat efter regnskabet.

Storbanken regner ikke med, at analytikerne kommer til at lave de store estimatjusteringer efter regnskabet.

- De finansielle resultater vil efter vores mening sandsynligvis have en neutral til let negativ indvirkning på de konsensusbaserede indtjeningsestimater for 2024, skriver Citi.

I det lys kan kursudviklingen efter regnskabet forekomme iøjnefaldende, idet aktien ved 14-tiden er faldet hele 11,7 pct. til 2572 kr. - det største fald siden 24. februar 2022, som var dagen, hvor Rusland invaderede Ukriane.

- Som forberedelse til 2025 har koncernen indledt prisdiskussioner med kunderne om stigende inputomkostninger og har også understreget behovet for at øge investeringerne i kapacitet og fortsætte omstillingen til en endnu mere bæredygtig produktion, noterer Citi.

Rockwool fastholder i regnskabet forventningerne til hele 2024 på en midt-encifret omsætningsvækst i pct. og en driftsmargin på cirka 17 pct.

Citi bud på årets omsætningsvækst lyder til sammenligning på en vækst på 6,3 pct. og en EBIT. mar 2024gin på 17,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her