19. nov. 2024 kl. 08:26
90 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rockwool/Jyske: Tager gevinsten hjem med udsigt til forts...

Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske Bank til "hold" fra "køb" forud for isoleringskoncernens regnskab for tredje kvartal, der efter planen offentliggøres 27. november.

Banken noterer, at opsvinget i nybygningsaktiviteten lader vente på sig, og den ser ikke længere nogen nævneværdigt "upside" i aktien, medmindre det lykkes Rockwool at øge profitabiliteten yderligere, i takt med at volumen bedres.

- Driftsmarginen (EBIT) ligger dog i forvejen på et rekordhøjt niveau, der ikke er set siden 2007, og vi kan ikke afvise, at der vil komme øget priskonkurrence i markedet, når først volumen vender tilbage.

- Vi vil derfor være varsomme med at indregne en strukturelt højere indtjeningsevne gående fremad, hvilket er påkrævet for at retfærdiggøre en købsanbefaling, skriver analytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank i et notat.

Rockwool-aktien er næsten fordoblet, siden Jyske Bank tog den på "køb" tilbage i maj måned sidste år. Til sammenligning er estimaterne blevet revideret op i omegnen af 30 pct.

- Vi vælger derfor at tage gevinsten hjem og sænker vores anbefaling til "hold", også selv om vi ser mulighed for endnu en opjustering i forbindelse med regnskabet. Makroøkonomiske svaghedstegn i Europa er dog ikke godt nyt for Rockwool, og noget tyder på, at den ventede bedring i nybygningsaktiviteten lader vente på sig, skriver Janne Vincent Kjær.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her