13. maj 2025 kl. 11:54
115 visninger

RTX Q2: Vender resultatet til plus trods toldusikkerhed

Teleudstyrsselskabet RTX er kommet godt gennem kvartalet, hvor en stor omsætningsvækst har sikret overskud på bundlinjen på trods af toldusikkerhed blandt kunderne.

Det fremgår af selskabets regnskab for sit forskudte andet kvartal.

- Den positive udvikling i første halvår er meget tilfredsstillende, og vi ser en markant forbedring af resultatet i forhold til sidste år, lyder det fra Henrik Mørck Mogensen, der tiltrådte som ny administrerende direktør i RTX i marts, i regnskabet.

Omsætningen landede i kvartalet på 159,9 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 28 pct. fra samme periode sidste år. På bundlinjen er resultatet vendt til positive 7,9 mio. kr fra minus 6,1 mio. kr. i samme kvartal i 2024.

Det er på trods af, at USA´s toldsatser har skabt usikkerhed og påvirket kundernes leveringsmønstre, bemærker Henrik Mørck Mogensen.

- Vi arbejder tæt sammen med både kunder og leverandører for at håndtere situationen, og vores mangeårige indsats for at sikre fleksible produktionsmuligheder giver os fleksibiliteten til at skifte mellem lokationer, fortæller den administrerende direktør i regnskabet.

RTX fastholder i regnskabet forventningerne til det forskudte regnskabsår 2024/25 om en omsætning mellem 490 og 520 mio. kr., et EBITDA-resultat på 0 til 20 mio. kr. og et EBIT-resultat på minus 35 til minus 15 mio. kr.

Aktien sendes oven på regnskabet op med 7,9 pct. til 68 kr.

Tabel for RTX´s regnskab for andet kvartal af 2024/25:



#

Mio. kr.            Q2 2024/25 Q2 2023/24 FY 2023/24

----------------------------------------------------

Omsætning                159,9      125,2      498,3

EBITDA                    16,6        0,9        3,1

EBIT                      10,2       -9,6      -34,1

Resultat før skat         10,1       -7,8      -38,3

Resultat efter skat        7,9       -6,1      -30,7

----------------------------------------------------

#



RTX´s forventninger til regnskabsåret 2024/25:



#

Mio. kr.  Ved Q2 2024/25 Før Q2 2024/25

---------------------------------------

Omsætning    490 til 520    490 til 520

EBITDA          0 til 20       0 til 20

EBIT         -35 til -15    -35 til -15

---------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her