25. jul. 2024 kl. 07:51
153 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Sanofi hæver prognosen for 2024 efter stærkt kvartal

Den franske medicinalkoncern Sanofi leverede i andet kvartal over markedets forventninger på tværs af regnskabet. På den baggrund har selskabet opjusteret sine forventninger til indtjeningen per aktie.

Sanofi venter nu en flad vækst i den justerede indtjening per aktie i faste valutaer, hvor der før var spået en lavt encifret tilbagegang, oplyser selskabet i sit regnskab torsdag morgen.

- Vi fortsætter vores stærke præstation i 2024 og leverede en bredt funderet tocifret salgsvækst i andet kvartal, siger Sanofis administrerende direktør, Paul Hudson, i regnskabet.

- Vi er godt på vej til at levere på vores strategiske prioriteter for Sanofi om at blive et udviklingsdrevet og teknologiunderstøttet biofarmaceutisk selskab engageret i at betjene patienter og accelerere væksten. Understøttet af den tiltagende fremgang i Sanofis transformation løfter vi forventningerne til indtjeningen per aktie i 2024, fortsætter topchefen.

Sanofis salg voksede i andet kvartal med 10,2 pct. i faste valutaer til 10,75 mia. euro. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 10,42 mia. euro.

Her trak salget i divisionen Biopharma den største del af læsset med et salg for 9,44 mia. euro mod ventet 9,1 mia. euro.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 1,74 euro, hvilket også var højere end konsensus i markedet, der lød på 1,64 euro per aktie.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her