04. okt. 2023 kl. 15:48
252 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

SAS-redning kan betyde enden som selvstændigt selskab

Luftfartsselskabet SAS´ redning med Air France-KLM i ejerkredsen kan betyde, at tiden som selvstændigt selskab kan være forbi for det skandinaviske selskab.

- Der er en bestemmelse i aftalen, der tillader Air France-KLM at blive den kontrollerende aktionær, oplyser Air France-KLM´s kommunikationschef, Mathieu Guillot, til Berlingske.

SAS´ administrerende direktør, Anko van der Werf, og bestyrelsesformand, Carsten Dilling, kunne tirsdag løfte sløret for den nye ejergruppe.

Air France-KLM vil som led i planen eje 19,9 pct. af aktierne i SAS, den amerikanske kapitalfond Castlelake kommer til at sidde på 32 pct., danske Lind Invest på 8,6 pct., mens den danske stat kommer til at eje 25,8 pct. af aktierne i luftfartsselskabet.

Mathieu Guillot forklarer ejerskabet på 19,9 pct. med, at en post på mere end 20 pct. ville kræve godkendelse af konkurrencemyndighederne, hvilket ikke var foreneligt med tidsplanen i forbindelse med SAS´ chapter 11-proces i USA.

Hvis myndighederne godkender yderligere opkøb i SAS, kan Air France-KLM blive kontrollerende aktionær efter en toårig periode.

Som led i redningsaftalen træder SAS desuden ud af luftfartsnetværket Star Alliance til fordel for Sky Team, som Air France-KLM er medstifter af.

Link til originalartikel: https://www.berlingske.dk/virksomheder/bombe-i-sas-redning-air-france-klm-kan-tage-kontrollen-med-sas-om-to

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her