09. jul. 2025 kl. 09:53
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Saxo Bank om Trumps toldluner: Overvej defensive aktier f...

Mens Trumps nyeste deadline for toldindgreb mod alverdens lande nærmer sig, bør man som investor overveje sit næste træk for at undgå at komme i klemme, hvis toldkrigen ender med at udløse en tilsvarende markedsreaktion som tilbage i april.

Det vurderer Oskar Ehlert Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank.

Han ser risiko for, at investorerne vil opleve et deja vu til finansmarkedernes reaktion på "liberation day" den 2. april. Her udløste Trump store aktiefald ved at varsle massive toldsatser på de fleste af verdens lande.

Siden er store toldindgreb blevet udsat og justeret, og deadline er senest rykket til den 1. august fra den 9. juli.

Samtidig ligger flere aktieindeks i verden tæt på rekordniveau.

Og det bør give investorerne stof til eftertanke, mener investeringsstrategen, der henter vejledning i udsvingene tilbage i april.

- Trumps toldpause d. 9. april satte gang i et markant opsving på aktiemarkedet, men ser man på de foregående 14 dage, var aktier indenfor teknologi, energi og diskretionært forbrug de tre dårligste aktiesektorer at være investeret i, konstaterer Oskar Ehlert Barner Bernhardtsen.

Konklusionen kan derfor være, at bruge april som rettesnor.

- Byder sommeren på en geneskalering af handelskonflikten, giver det derfor mening at genoverveje sin eksponering til amerikanske teknologiaktier, og i stedet overveje om de mere defensive aktiesektorer bør fylde en større del af investeringsporteføljen, foreslår investeringsstrategen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her