12. nov. 2024 kl. 14:28
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schouw Q3: Nedjusterer forventningerne til 2024 - NY

Schouw & Co. nedjusterer forventningerne til 2024 på grund af udfordringerne i den globale økonomi og geopolitiske spændinger, der fortsat skaber usikkerhed.

Det oplyser selskabet i sit regnskab for tredje kvartal.

- Vækstforventningerne til industriproduktionen er generelt usikre. Forventningerne til omsætningen for hele året er nedjusteret, mens forventningerne til driften målt på EBITDA indsnævres mod den nedre ende af intervallet, skriver industrikonglomeratet i regnskabet.

Schouw skruer derfor ned for omsætningen, driftsoverskuddet samt for overskuddet af den primære drift.

Selskabet venter nu en omsætning i størrelsesordenen 34,1-35,7 mia. kr., et EBITDA mellem 2810 og 2980 mio. kr. samt et EBIT-resultat på 1660-1830 mio. kr.

Tidligere ventede selskabet en omsætning i størrelsesordenen 34,2-36,4 mia. kr. og et driftsoverskud, EBITDA, i intervallet 2810-3060 mio. kr. og et EBIT-resultat på 1660-1910 mio. kr.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her