12. nov. 2024 kl. 14:44
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schouw Q3: Nedjusterer i "ustabilt miljø" og afsøger børs...

Industrikonglomeratet Schouw & Co. ser et fald i mængder i kombination med lavere priser, og det resulterer i, at forventningerne til 2024 nedjusteres.

Selv kalder selskabet kvartalet for et "med solid udvikling", selvom industrielle virksomheder i høj grad er eksponerede over for effekterne af udfordrende markedsvilkår.

Samlet faldt omsætningen med 9 pct. til 9,5 mia. kr. i forhold til perioden sidste år:

Den forudsete tilbagegang vedrører primært Biomar og GPV, mens Fibertex Nonwovens og Borg Automotive øgede omsætningen, skriver Schouw i regnskabet.

- Vores virksomheder opererer i ustabile og usikre markeder med hård konkurrence og konstant pres på priser og mængder. Til trods for markedsvilkårene og lavere omsætning er vi meget tilfredse med evnen til at øge bruttoavancen og løbende at forbedre effektiviteten i driften, siger Jens Bjerg Sørensen, der er administrerende direktør, om regnskabet.

Schouw påpeger dog, at det har været muligt for de forskellige virksomhederne "at fastholde stærke markedspositioner med adgang til produktionskapacitet og forsyninger."

- Forretningsmodellen i Schouw & Co. er centreret omkring at genere et afkast på investeringer og derigennem skabe værdi for vores virksomheder og investorer. Vores virksomheder står stærkt til at kunne udnytte de seneste års investeringer, og de har gode muligheder for fortsat at genere cash flow, siger Jens Bjerg Sørensen.

NEDJUSTERINGER SKYLDES FLERE TING

At selskabet ikke kan leve op til egne forventninger for hele 2024 skyldes ændringer i den globale økonomi og store geopolitiske spændinger, som fortsat skaber usikkerhed.

Derfor nedjusteres forventningerne til omsætningen for hele året, mens forventningerne til driften målt på EBITDA indsnævres mod den nedre ende af intervallet. Også overskuddet for overskuddet af den primære drift nedjusteres.

FISKEFODERFORRETNING SKAL - MÅSKE - BØRSNOTERES

Det århusianske industrikonglomerat undersøger ligeledes muligheden for en selvstændig børsnotering af sin fiskefoderforretning Biomar.

Biomar er den største virksomhed i Schouw & Co. koncernens portefølje og udgør knap halvdelen af koncernens omsætning og driftsindtjening.

Med en børsnotering ønsker Schouw & Co. at sikre, at selskabet til stadighed har det fornødne kapitalberedskab til at understøtte vækstambitionerne i de øvrige porteføljeselskaber.



Tabel over Schouw & Co.´s regnskab for tredje kvartal af 2024:



#

Mio. kr.          Q3 2024 Q3 2023 9M 2024 9M 2023 FY 2023

---------------------------------------------------------

Omsætning            9543  10.515  26.199  28.359  37.210

EBITDA                834     909    2222    2086    2849

EBIT                  566     634    1395    1284    1727

Resultat før skat     487     555    1064    1032    1367

Nettoresultat         357     421     760     756     991

---------------------------------------------------------

#



Schouw & Co.´s forventninger til 2024:



#

Mio. kr.    Ved Q3 2024   Før Q3 2024

-------------------------------------

Omsætning 34.100-35.700 34.200-36.400

EBITDA        2810-2980     2810-3060

EBIT          1660-1830     1660-1910

-------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her