15. aug. 2025 kl. 08:51
107 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schouw ser børsnotering af Biomar i første halvår 2026 hv...

Den aarhusianske konglomerat Schouw & Co. arbejder med et konsortium af banker for at finde ud af, om det er værdiskabende at børsnotere fiskefoderselskabet Biomar.

Hvis det viser sig, at det giver mening, så ventes en børsnotering i København i første halvår 2026, fremgår det af selskabets regnskab for andet kvartal af 2025.

I andet kvartal er omsætningen faldet med 2 pct., mens driftsindtjeningen målt på EBITDA er reduceret med 4 pct.

– Schouw & Co. oplevede et udfordrende, men stabilt andet kvartal af 2025, hvor den samlede omsætning og EBITDA var en smule lavere end i andet kvartal 2024. Koncernens diversificerede portefølje viste stabilitet på trods af globale økonomiske forandringer, særligt på de kinesiske eksportmarkeder, udtaler administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen i regnskabet.

Særligt Biomar, GPV og Hydraspecma viser fortsat modstandsdygtighed, hvorimod Borg Automotive står over for udfordrende markedsforhold, fortsætter topchefen.

Schouw & Co. præciserer forventningerne til 2025 og venter nu en omsætning i størrelsesordenen 33,7-35,7 mia. kr. og et EBITDA-resultat i intervallet 2830-3090 mio. kr.

Selskabet ventede tidligere en omsætning på 33,3-35,8 mia. kr. og et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 2820-3120 mio. kr.





Tabel over Schouw & Co.´s regnskab for andet kvartal af 2025

#

Mio. kr.          Q2 2025 Q2 2024 H1 2025 H1 2024 FY 2024

---------------------------------------------------------

Omsætning            8525    8693  16.454  16.576  34.666

EBITDA                706     737    1271    1389   2.931

EBIT                  428     455     715     829   1.827

Resultat før skat     338     344     521     577   1.413

Nettoresultat         248     257     365     402     989

---------------------------------------------------------

#



Schouw & Co.´s forventninger til 2025:

#

Mio. kr.            Ved Q2 2025 Før Q2 2025

-------------------------------------------

Omsætning (mia.kr.)   33,7-35,7   33,3-35,8

EBITDA                2830-3090   2820-3120

-------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire





Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her