24. nov. 2025 kl. 12:08
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schweizisk finanshus falder efter kreditgennemgang med ny...

Den schweiziske bank og formueforvalter Julius Baer falder på børsen i Zürich mandag med 3,6 pct., efter nyheden om at den hensætter yderligere 149 mio. schweizerfranc på ejendomsudlån og nu venter et lavere overskud i år end sidste år.

- Koncernen har nu afsluttet sin kreditgennemgang og besluttet at reducere en del af sine låneporteføljer, som ikke er i overensstemmelse med den nye strategi og de reviderede rammer for risikovillighed. Disse positioner findes primært i porteføljen af indtægtsgenererende bolig- og erhvervsejendomme og beløber sig til 0,7 mia. schweizerfranc.

- Som følge heraf vil der blive indregnet yderligere tab på udlån på 149 mio. schweizerfranc i regnskabet i november 2025, skriver Julius Baer i en meddelelse mandag.

Det yderligere tab kommer oveni en hensættelser på 130 mio. schweizerfranc i maj på finansiering af ejendomsudvikling.

Julius Baer fortæller mandag desuden, at de forvaltede aktiver (AuM) per 31. oktober havde nået et rekordniveau på 520 mia. schweizerfranc.

- Det er sket på baggrund af en nettotilgang af midler på 11,7 mia. schweizerfranc år til dato, trods fortsat risikoreduktion og stigende aktiemarkeder, der mere end opvejede virkningen af en betydeligt stærkere schweizisk franc, skriver forvalteren.

Finanshuset KBW er hverken imponeret over de nye hensættelser eller i udviklingen i aktiver under forvaltning, idet begge dele ifølge Bloomberg News betegnes som "skuffende".

Den operationelle performance betegnes dog som "solid" af KBW-analytiker Thomas Hallett.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her