18. mar. 2024 kl. 11:53
153 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schweizisk GN-konkurrent dykker til bunds i Europa: Finan...

Schweiziske Logitech, der konkurrerer med danske GN på markedet for gamingudstyr, er i kraftig modvind på børsen i Zürich mandag middag.

Aktien falder med 8,5 pct. til 77,10 schweizerfranc, efter at Logitech har fortalt, at selskabets finansdirektør, Charles Boynton, stopper på sin post efter bare 13 måneder i rollen.

Børshuset Vontobel kalder udskiftningen for overraskende netop grundet den korte periode hos Logitech, skriver Bloomberg News.

I meddelelsen fra Logitech begrundes Charles "Chuck" Boyntons exit med, at han vil forfølge en anden jobmulighed.

Han forbliver dog hos schweizerne indtil midten af maj, fremgår det.

- Vi takker Chuck for det finansielle lederskab gennem hans tid hos Logitech. Vi ønsker ham det bedste i sin næste rolle, siger Hanneke Faber, der er administrerende direktør hos Logitech, i meddelelsen.

De finansielle forventninger til 2023/24 fastholdes desuden i meddelelsen.



.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her