05. sep. 2025 kl. 06:34
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schweizisk storbank: Dyre amerikanske aktier er retfærdig...

Så sent som torsdag i sidste uge satte S&P 500-indekset rekord, og The Wall Street Journal har i kølvandet af det beregnet, at aktierne i indekset aldrig har været dyrere prissat i forhold til deres samlede omsætning.

Målt i forhold til de kommende 12 måneders ventede indtjening, handles aktierne også med en faktor på 22 gange, hvilket er i den 5 pct. højeste ende, selv hvis man går helt tilbage til 1985.

De forhøjede prissætninger - og for nogle dyre aktier - er dog retfærdiggjort. Det mener den schweiziske investeringsbank UBS, der sagtens kan se aktierne stige yderligere.

- Historisk set har værdiansættelser ikke haft en stærk sammenhæng med afkastene over de følgende 12 måneder, hedder det i en analyse.

Banken har nemlig taget et kig i arkiverne og fundet frem, at afkastene har været ganske varierede i de forskellige år, der har startet med en faktor over 21 gange den fremadrettede indtjening, som det gælder for 2025. Kun fem gange tidligere siden 1950 er markedet startet året med en højere vurdering end i år.

- Stærkt indtjeningsmomentum og lempelig pengepolitik hos Federal Reserve har tendens til at hjælpe aktier med at stige trods mere krævende værdiansættelser, konkluderer UBS på baggrund af sine analyse.

Det var tilfældet i både 1999 og i 2021, da markedet også indledte januar med en gennemsnitlig prissætning på mere end 21 gange det kommende års spåede indtjening. Fordi der netop de to år var stærk indtjeningsvækst og en støttende centralbank.

- I modsætning hertil kæmpede aktierne i 2000 og 2022, da indtjeningsmomentum stagnerede, og Federal Reserve hævede renten for at bremse økonomien.

Og derfor er storbanken optimistisk for resten af 2025. For økonomien i USA er stadig stærk, og regnskabssæsonen har netop vist fremgang på bundlinjerne, og der er en klar forventning i markedet om, at Federal Reserve vil sænke renten mindst to gange i år, om knap to uger og muligvis igen til december.

- Så høje værdiansættelser er ikke et klart signal for afkast de næste 12 måneder. I stedet er Federal Reserve og indtjening normalt vigtigere, konkluderer UBS.

- Værdiansættelser kan fremstå forhøjede i længere perioder. I sidste ende er der behov for en negativ katalysator for at drive en væsentlig nedvurdering, hvilket vi ikke mener er aktuelt.

Den schweiziske bank regner med, at S&P 500 vil slutte året i 6600 indekspoint eller 2 pct. højere end torsdagens niveau. Samtidig spås indekset stige til 6800 point frem til udgangen af juni 2026, hvilket er 5 pct. over torsdagens indeksleje.

S&P 500 er steget med 10 pct. siden nytår, selv om det på et tidspunkt var 16-17 pct. under nytårsniveauet. I 2024 og 2023 vandt det amerikanske hovedindeks henholdsvis 23 og 24 pct.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her