18. aug. 2025 kl. 17:39
128 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schweiziske Swatch undskylder kinesisk reklame - aktien f...

Den schweiziske urproducent Swatch ville nok ønske, at den kunne skrue tiden tilbage.

I hvert fald har selskabet i weekenden trukket reklamer tilbage, der viste billeder af en asiatisk mandlig model, der trak øjnene opad og bagud i og på den måde lavede skrå øjne, og undskyldt.

Det sker, efter billederne til Swatch Essentials-kollektionen er blevet fordømt bredt online i Kina, hvor mange mener, at det ligner racistiske hån om asiatiske øjne.

Det skriver Reuters.

Aktien falder 3,5 pct. mandag eftermiddag.

- Det kan få stor betydning for et brand af den størrelse at begå en sådan fejl, siger Mark Borkowski, der driver et PR-konsulentfirma i London, til Reuters.

- Det er virkelig en ganske grundlæggende fejl, siger han.

I en undskyldning, der blev offentliggjort på både kinesisk og engelsk på virksomhedens Weibo-platform lørdag, oplyser Swatch, at udkoncernen har "taget bekymringerne til efterretning" og fjernet alt relateret materiale på verdensplan.

- Vi undskylder oprigtigt for enhver ulejlighed eller misforståelse, dette måtte have forårsaget, lyder det på både Weibo og på Instagram.

Swatch har afvist at sige mere om sagen.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her