04. jun. 2025 kl. 06:34
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Shape Robotics køber op i Finland: Får adgang til AI-værk...

Shape Robotics har været på opkøb i Finland, hvor selskabet har overtaget virksomheden Sanako, som er specialiseret i digital sprogindlæring.

Dermed overtager det danske selskab rettighederne til selskabets AI-understøttede software som en service-værktøjer (SaaS) og finnernes globale distributionsnetværk.

Det tæller 60 aktive forhandlere og kunder i 114 forskellige lande, fremgår det af en meddelelse fra Shape Robotics tirsdag aften.

Prisen for det finske selskab er på 8,7 mio. euro - ca. 65 mio. kr., og den betales med nye aktier i Shape Robotics.

- Sanako har eksisteret i 20 år, har en rentabel drift og omsatte i seneste regnskabsår for 15 mio. kr. og havde en positiv EBITDA i regnskabsåret 2024 (cirka 7,5 mio. kr. i overskud). Det er dermed en solid forretning, som nu indlemmes i Shape Robotics-familien, siger André Fehrn, der er bestyrelsesformand hos Shape Robotics, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her