20. nov. 2025 kl. 12:22
90 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Siemens Energy vil købe egne aktier for op til 6 mia. eur...

Tyske Siemens Energy vil ud og købe egne aktier for op til 6 mia. euro svarende til næsten 45 mia. kr.

Tilbagekøbene skal ske frem mod udgangen af finansåret 2028, der for energikoncernen går til og med september.

Det oplyser koncernen torsdag ifølge Bloomberg News.

Nyheden sender aktien op på den tyske børs med et plus på 6,9 pct. til 116,65 euro. Inden meddelelsen kostede en aktie omkring 113,50 euro.

Så sent som i sidste uge hævede koncernen sine mellemlange finansielle prognoser betydeligt på baggrund af efterspørgslen efter gasturbiner og datacenterudstyr samt fremskridt med omstruktureringen af sin Siemens Gamesa-vindmølleenhed til et afkast før særlige poster på op til 16 pct. inden regnskabsåret 2028 mod tidligere op til 12 pct.

Siemens Energy øgede også sine udsigter for omsætningsvækst, der ses nå en lav tocifret årlig procentuel vækst.

Siemens Energy har profiteret på AI-boomet ved at sikre flere ordrer på sine transformere og afbrydere, der er installeret i datacentre.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her