21. okt. 2025 kl. 10:54
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Sølvprisen dykker tilbage under 50 dollar

Sølvprisen har været på himmelflugt de seneste par måneder, men tirsdag bliver prisen på metaller sendt kraftigt tilbage under den psykologisk vigtige grænse på 50 dollar per troy ounce.

Spotprisen på sølv falder tirsdag med 5,4 pct. til 49,61 dollar per troy ounce, efter at prisen for første gang nogensinde gik igennem 50 dollar i slutningen af forrige uge.

Frem til tirsdag formiddag har prisen ligget over 50 dollar per troy ounce, og den nåede fredag op i lige knap 54,50 dollar. Med tirsdagens fald er årets fremgang for sølvprisen reduceret til 71,7 pct.

Også guld er presset med et fald på 2,1 pct. til 4266,46 dollar per troy ounce.

Metallerne er i modvind efter mandagens fremgang på 1,0 pct. for sølv og 2,5 pct. for guld.

Ifølge Bloomberg News falder nedturen også sammen med en generel negativ udvikling for finansmarkederne og en styrkelse af dollarkursen.

På børsen i København løftes Pandora efterfølgende med 2,2 pct. til 850,60 kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her